Seneste nyt

Kolding, 24. august 2026

Svane Shipping fejrer 100års jubilæum

I uge 35 fejrer Svane Shipping A/S 100 års jubilæum

I denne uge markerer Svane Shipping A/S en ganske særlig milepæl, når virksomheden kan fejre sit 100 års jubilæum.

Siden grundlæggelsen i 1926 har Svane Shipping været en aktiv del af den danske maritime branche og har gennem generationer udviklet sig til en moderne shipping- og agenturvirksomhed med stærke relationer til kunder, samarbejdspartnere og havne over hele landet.

Jubilæet er en anledning til at se tilbage på 100 år præget af engagement, udvikling og maritime traditioner, men også til at rette blikket mod fremtiden og de mange muligheder, der venter.

Torsdag d. 27. august er alle lageraktiviteter derfor lukket ned fra kl. 12.00

Afhentning / levering vil være muligt i tidsrummet fra kl. 07:00 – 12:00.

Vi takker for jeres forståelse

Kolding, 04. marts 2026

Svane Shipping opgraderer og fortsætter guldaftalen –
​køber baren I fynske bank loungen

Svane Shipping opgraderer vores engagement og køber baren i Fynske Bank Loungen så erhvervsgæster i Fynske Bank Loungen fremover vil blive budt velkommen ved Svane Shipping Baren, som bliver et centralt samlingspunkt før, under og efter kampene på “Autocentralen Park” – en beslutning som er drevet af både stolthed og lokal opbakning.

“Kolding IF er et fantastisk fyrtårn for byen. Klubben samler erhvervsliv, fans og frivillige på tværs og skaber en energi, man tydeligt mærker. Vi er stolte af at være en del af det fællesskab og glæder os til at tage endnu større del i oplevelsen – nu også gennem Svane Shipping Baren i loungen,” siger Jesper Hansson, direktør i Svane Shipping.

+45 75 52 18 11 Send mail Besøg Vejle afd.