Svane Shipping tilbyder en komplet logistikløsning, når dine varer skal fragtes. Du får en lokal partner med et globalt netværk, der sikrer, at vi kan løse enhver opgave.

Løsvarer

Vi har mange års erfaring med lastning og losning af alle typer løsvarer på egne terminaler og med eget materiel, og vi er specialister i bioprodukter. Træpiller og træflis fra hele verden passerer Svane Shippings kajarealer på Kolding Havn. En del af flis-varerne leveres i stammer og flises til biobrændsel hos Svane Shipping.

Gødning og foderstoffer

På vores specialbyggede løsvareterminaler losser og laster vi store mængder af gødningsprodukter, korn, foderstoffer og andre produkter til landbruget. Svane Shipping er GMP+ B3 certificeret samt miljøgodkendt til håndtering af gødningsproduktion.

Økologi

Svane Shipping har gennem de seneste år opbygget en stor erfaring i transport og opbevaring af økologiske produkter. Hver enkelt terminal er reserveret til de individuelle økologiske varegrupper, hvor kontrol og sikkerhed er i højsædet. Svane Shipping er godkendt til håndtering af økologiske varer.